Tag-arkiv: vandmelon

Vandmelon nr 2

Så har jeg taget vandmelon nr 2 – som så også ser ud til at blive den sidste. Planten er så småt ved at give op, men jeg har da fået to flotte vandmeloner ud af det, og de smager altså bare så meget bedre end dem man køber i supermarkederne. Jeg har ikke gjort noget specielt i forhold til dyrkningen. Den stå i en plantesæk på en kapilærkasse og så får de lidt flydende gødning (samme mængde som til agurker) en gang imellem. Jeg har nogle få gange været ude med en lille pensel for at agere bi, jeg ved nemlig ikke helt om planten var selvbestøvende eller den skulle have hjælp, så den fik lidt hjælp for en sikkerheds skyld. Jeg har bundet planten op for eller vil jeg slet ikke kunne komme ind i drivhuset, når først planten begynder at vokse sig stor. Jeg har heller ikke klippet så meget i den, først her sidst på sæsonen.

IMG_0413.JPG

Den første vandmelon

Jeg har prøvet at have vandmelon i drivhuset i år, og det er da to meloner indtil videre, men det er nu ikke et stort udbytte. Til gengæld er den første melon ret stor, og nu tror jeg den er ved at være klar. Det er lidt svært at vide hvornår den er spiseklar, men jeg tager chancen nu, for jeg kan ikke vente længere.

20140907-111649-40609546.jpg

Det var en super beslutning, den er helt perfekt modnet, og så smager den af mere end dem man køber i butikkerne.