I år har jeg haft flere krukker, og i en af dem har jeg en squash som jeg har fået af min mor. Jeg vidste ikke om den kunne trives i en krukke, men den har levet fint og nu er der en squash på omkring 30 cm.
Forfatterarkiv: admin
Gratis agurker
Vi har alt for mange agurker og der bliver ved med at komme flere og vi kan slet ikke følge med. Vi har ikke mere plads i køleskabet til agurkesalat og derfor har vi i dag sat et bord ud med gratis agurker. Alle agurker er forsvundet i løbet af dagen, så det tolker jeg som en succes. Jeg vil helt sikkert lægge nogle flere ud en anden dag.
En lille drue
Da vi købte kolonihaven for 3 år siden var den første plante jeg købte en vindrue, fordi jeg syntes at der er noget hyggeligt over at gå under en vindrueranke og fordi jeg kan huske at mine bedsteforældre havde en vindrueranke i deres drivhus og det vat bare de bedst druer. Dengang vi overtog kolonihaven havde vi ikke noget drivhus og min vindrueplante står derfor ude. I år er den virkelig skudt i vejret og der er oven i købet een drue på den. Den er meget lille, men den er der 🙂
Nye stauder
Jeg har fået lov til at få en masse staude aflæggere fra min svigerindes mor. Så med bilen helt fyldt med en masse forskellige blomster er vi nu på vej til kolonihaven. Nu venter der vist en del timer med at plante dem alle.
Porre i blomst
Stenbed – færdigt
Så fik vi fundet de sidste sten vi manglede til stenbedet. Og nu er den sidste sten lagt på plads i bede. Det er blevet rigtigt fint – hvis jeg selv skal sige det, og når det engang gror til med planter i alle sprækker så tror jeg at det bliver super flot.
Den første melon
Så har vi taget den første melon fra drivhuset. Jeg opdagede i morges at den var begyndt at revne, så derfor blev den plukket. Jeg ved af erfaring fra sidste år at når først melonen begynder at revne så kan den nemt rådne, og det vil være ærgerligt. Så derfor tog jeg den i dag. Den ville nok have haft godt af et par dage mere i drivhuset men jeg ville ikke tage chancen og risikere at den rådner.