Månedsarkiv: april 2014

Klatreplanter

Så har jeg fået købt lidt klatreplanter til min pergola. Selvom der stadig mangler topbjælker på pergolaen så vil jeg bare gerne have plantet i nogle klatreplanter så de kan begynde at vokse sig store. Jeg har valgt 3 klematisser og en hvid blåregn. Den hvide blåregn har jeg drømt om at få i laaaaang tid, og nu er den endelig plantet. Jeg glæder mig til den vokser sig stor og laver skønne blomster.

klatreplanter_til_pergola

Drivhus ver. 2.0

Så blev der sat drivhus op i kolonihaven.. igen. Efter Bodils rasen hen over landet blev vores første drivhus ødelagt, men nu har vi fået et nyt sat op 🙂 vejret her i weekenden har jo været super godt så det har været så dejligt at være ude i haven. Og med et par dage og familiens hjælp så har vi fået nu et sprit nyt drivhus – magen til det gamle, da det jo skulle passe på den støbte sokkel. Jeg havde troet at med 5 par hænder så ville det kun tage een dag at sætte op, men nu har vi så brugt to dage på det! Ting tager bare altid længere tid end man regner med – eller måske håber på. Men pyt med det, nu er det oppe og kapilærkasserne er støvet af og klar til dette års drivhussæson.

drivhus_vol2

En blomstrende fod

I dag var jeg en tur i haven fordi jeg har fået nogle planter i fødselsdagsgave som var tiltænkt parasolfoden. Det er en super fin parasolfod som vi desværre ikke kan tage credit for. Den fulgte med haven da vi købte den og vi er super glade for den. Et år havde jeg fuchsia i den, det så rigtig fint ud. I år er det bakoba, flittig lise og viol og det skal også nok blive fint. Og bare lige til orientering så er der huller i bunden og sten under jorden 🙂

Vores smarte parasolfod. Blomsterne har jeg fået af min mor.

Vores smarte parasolfod. Blomsterne har jeg fået af min mor.