Månedsarkiv: juli 2013

Porre i blomst

Jeg har fået af vide at en porre er rigtig flot når den går i blomst, jeg har derfor beholdt en porre fra sidste år i mit højbed for at se hvordan blomsten ser ud. Nu er den så endelig sprunget ud og det er en imponerende blomst.

20130725-002209.jpg

Stenbed – færdigt

Så fik vi fundet de sidste sten vi manglede til stenbedet. Og nu er den sidste sten lagt på plads i bede. Det er blevet rigtigt fint – hvis jeg selv skal sige det, og når det engang gror til med planter i alle sprækker så tror jeg at det bliver super flot.

Den første melon

Så har vi taget den første melon fra drivhuset. Jeg opdagede i morges at den var begyndt at revne, så derfor blev den plukket. Jeg ved af erfaring fra sidste år at når først melonen begynder at revne så kan den nemt rådne, og det vil være ærgerligt. Så derfor tog jeg den i dag. Den ville nok have haft godt af et par dage mere i drivhuset men jeg ville ikke tage chancen og risikere at den rådner.

20130720-132218.jpg

Agurkesalat

Når vi nu har så mange agurker så skal vi jo finde på noget at bruge dem til. I dag har vi lavet en hel masse agurkesalat, men der er stadig omkring 30 agurker i drivhuset som er klar til at blive plukket.

20130716-234456.jpg

Nymalet !

Efter nogle dage med super godt vejr har jeg endelig fået malet den sidste del af huset. Sidste år malede jeg ca halvdelen af facaderne, men så blev vejret rigtig dårligt og jeg fik ikke malet resten af huset, men det har jeg nu fået gjort. Det ser bare super fint ud med et nymalet hus.

Huset er malet svenskrød med en ægte svensk maling, købt sidste år i Sverige.

Drivhus – part 4 – meloner

Det går rigtig godt ude i drivhuset. Jeg tror at planterne er glade for den megen sol der har været det sidste stykke tid. Jeg har to melonplanter i drivhuset, en honning melon og en net melon. Det er desværre kun den ene plante der ser ud til at give udbytte. Net melonen har lige nu 4 store meloner (på størrelse med en stor knytnæve) og så har jeg lige opdaget 3 mindre meloner i dag. Nu er det bare et spørgsmål om at få dem taget når de er modne.

20130716-234300.jpg

Drivhus – part 3 – agurketid

Nu er der ved at være godt gang i drivhuset. Vi har nok taget omkring 30 agurker indtil nu og der kommer bare flere og flere. Det er super dejligt. Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg gør med alle de agurker. Indtil videre har vi given en del af dem væk, for vi kan slet ikke selv følge med. Jeg må se hvilke opskrifter jeg kan finde med agurk.