Månedsarkiv: april 2013

Påske cupcakes

Påske cupcakes med sukkeræg

Påske cupcakes med sukkeræg

Selvom påsken har stået i skiferiens tegn så nåede jeg alligevel lige at have en hyggelig bagedag sammen med min søster. Vi bagte påske cupcakes. De blev vildt gode, hvis vi selv skal sige det 🙂 Det er ikke fordi det skal være en madblog, men jeg syntes at vi var ret kreative med at pynte vores cupcakes, så jeg kan vist godt poste under denne kategori. De fine æg er lavet af flormelis, æggehvide og frugtsaft. Cupcakes’ene er alm chokolade cupcakes med marenges.

God Påske

Orkide med baby

Da kong vinter ikke helt kan slippe sit greb, så kan jeg ikke rigtigt komme til at grave i jorden ude i kolonihaven endnu. Jeg er ved at blive lidt utolmodig, men så må jeg kigge på de planter jeg har i vindueskarmen og der er også sket en sjov ting. Min nyeste orkide, som jeg har arvet efter min svigermor, da den var afblomstret, har produceret en baby. Oppe på stænglen har den sat en lille ny plante som jeg er meget spændte på at se om den kan blive til en helt ny plante. Jeg har læst mig frem til at den skal blive siddende på moderplanten indtil luftstænglerne bliver omkring 2cm lange, jeg tror de er ca 1cm nu. Når den nye plante er stor nok kan den plantes i orkidejord i sin egen potte. Så jeg må vist bare væbne mig med tolmodighed og lade planten sidde lidt endnu.

blog_billeder7